Get Flash Player
 
 
 
 

Vindenergi Danmark kører 100 pct. CO2 fri.

For virksomheder med en lav CO2 udledning burde det være ligetil at reducere emissionerne.  Det er holdningen hos Vindenergi Danmark, der er handelsselskab for 2.500 danske vindmøller, der leverer 6 pct. af det danske elforbrug.

Vindenergi Danmarks carbon footprint er reduceret til et absolut minimum ved hjælp af vindkraft samt annullering af CO2 kvoter. Den samlede reduktion var på 14 tons i 2008.

Den elektricitet, selskabet bruger, er selvfølgelig CO2 fri vindkraft fra egne vindmøller.

Al transport neutraliseres med CO2 kvoter.

Men ikke alt kan køre på elektricitet – endnu.  Derfor annulleres der CO2 kvoter for alt transport. I 2008 blev der kørt 18.500 km i biler. Det svarer til 3,7 tons CO2. Hertil kommer, at der også er clearet for flytransport.

Udover transport og elektricitet blev der også neutraliseret for opvarmning af kontorfaciliteter ved hjælp af CO2 kvoter.

Brugen af selskabets hjemmeside er også CO2 fri for alle, der besøger www.vindenergi.dk, da den er tilmeldt CO2 neutralt website.

Mere vedvarende energi til transport.

Vindenergi Danmark arbejder aktivt på, at der benyttes mere vedvarende energi i transportsektoren. Det gøres f.eks. ved at benytte elbiler, der oplades med vindkraft. Herved kan benzin og diesel med store emissioner erstattes af CO2 fri elektricitet fra vindmøller.

I efteråret 2009 får Vindenergi Danmark en elbil, der vil blive benyttet til selskabets transport i videst muligt omfang.

 

 

 

 

 

 

Vindenergi Danmarks elbil, der er en Tesla Roadster, vil blive opladet 100 pct. synkront med vindkraftsproduktionen hos Vindenergi Danmark.